Vandet og sundheden tilbage på skolerne
Ernæringseksperter og politikere advarer mod en fedme-epidemi blandt skolebørn. Enkelte går så vidt som til at foreslå advarselsmærkater på sodavandsflaskerne. For det er især ”flydende sukker” i form af sodavand, juice og saft m.v., der udpeges som årsagen til de voksende problemer.
Alternativet til de søde drikke ligger lige for – vand. Frisk, køligt drikkevand lige ved hånden. Sådan lyder opfordringen fra Fødevaredirektoratet.
”Hvis man vil have skolebørn til at skifte sodavand ud med vand, er det vigtigt, at der er let adgang til vand, og at der er alternativer til det lunkne vand fra hanerne på skolernes toiletter,” siger Line Frank-Skipper fra direktoratet. ”Det er utroligt vigtigt, at forældre lærer deres børn at drikke vand, fra de er helt små, og samtidig er det vigtigt, at daginstitutioner og skoler tager stilling og sørger for, at de er med til at gøre vand til det lette og sunde valg ved at formulere en kostpolitik.”
Det danske firma Frostline har udviklet en moderne udgave af den drikkefontæne eller drikkekumme, som tidligere stod i alle skolegårde. Mange vil huske det kølige drikkevand, som tit løb konstant. Måske husker de også vandsprøjterierne…
Af en eller anden grund forsvandt det friske drikkevand fra skolegården. Frisk og køligt vand – hele året
Frostlines drikkefontæne anno 2009 er smuk, enkel, brugsrigtig og robust. Den er uden skarpe kanter og fremspring.
Samtidig er den ressourcebesparende. Vandet hentes fra den tilførende vandledning. Her er det altid køligt og skal ikke køles yderligere. Desuden løber det kun, når fontænen aktiveres.
Ud fra samme basale principper er Frostline også klar med en speciel skolevandhane til brug, når børnene skal fylde deres drikkedunke.
Drikkefontænen og skolevandhanen er altid klar til brug - sommer og vinter, for begge er selvtømmende efter brug og kan ikke fryse. Ingen ekstra udgifter - ingen energifråds
I de senere år er der på en del skoler stillet indendørs vandautomater op, som skal sikre køligt drikkevand. Ingen af typerne på markedet kan betragtes som optimale løsninger. De forbruger el, og de kræver service og vedligeholdelse.
Skal risikoen for overførsel af bakterier desuden elimineres, kræver mange af disse vandautomater, at man bruger éngangsbægre. Også dét koster penge, og de brugte bægre giver tit rod og svineri på skolens gange.
Som nævnt skal vandet i Frostline-løsningen ikke afkøles, så der er ingen udgifter til strøm og heller ikke andre driftsomkostninger, hverken til kalk- og bakteriefiltre - eller bægre. Fontæne og vandhane kræver minimal vedligehold, så et evt. serviceabonnement skal heller ikke belaste skolens budget.
|